You are currently viewing Friske gå-værter står klar

Friske gå-værter står klar

  • Post author:
  • Post category:NYHEDER

En positiv effekt af Corona er at Gribskov Går Sammens infomationsmøder om det at være gå-vært er flyttet udenfor i Gribskovs flotte natur.

Torsdag d. 11 gik vi en flot tur på Kløverruten i Ramløse med udsigt over fjorden, helt spæde føl, frø-larm og de største valmuer jeg har set.

Og søndag d. 14 gik vi en rigtig god tur fra Græsted Kirke til Græsted-Aggebo Hegn og rundt om en idyllisk lille skovsø. Fra en bakketop på vejen hjem kunne vi se helt til Kullen i Sverige (ca. 27 km derfra).

Vi har fået talt om det at være gå-vært i Gribskov Går Sammen og hvor mange forskellige måder det kan gøres på, der blev udvekslet rute-erfaringer og jeg tror ikke at jeg var den eneste der fik nye Gribskov-ruter på ønskelisten.

I kan godt glæde jer i Græsted og Ramløse til alle de spændende, sjove, hyggelige, flotte, udviklende, berigende og bevægende ture I har i udsigt fra de kommende gå-værter.

Hold øje med hvad de nye gå-værter lægger op på her på siden.

Gå’ fornøjelse!