Hvert år fra uge 32 til og med uge 41 udfører Patrick Cakirli March mod Ensomhed, hvor han vandrer 2.000 kilometer fra Nexø på Bornholm til Esbjerg i Jylland.
Lørdag den 13. august går turen gennem Gribskov Kommune, på en rute der starter ved Halsnæs Rådhus i Frederiksværk og slutter ved Hillerød Rådhus.
Konceptet for March mod Ensomhed er som følger: Patrick må ikke gå, medmindre han har følgeskab – ellers skal han stå stille. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.
Patrick udfører March mod Ensomhed for at sætte nationalt fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring såvel som for at samle ind til March mod Ensomheds Landsindsamling, som hvert år støtter et nyt initiativ, som forebygger og afhjælper ensomhed.
Gribskov Går Sammen bakker selvfølgelig op om marchen og opfordrer alle til at gå med på turen i det omfang man måtte have lyst til og mulighed for, så vi sammen kan vi hvordan vores lokale gå-fællesskaber kan være en forebyggende indsats i kampen mod ensomhed.
Ruten kan ses på Google Maps her: Frederiksværk til Hillerød den 13. august
Kom endelig og gå med – en forventet tidsplan ser således ud:
Kl. 8.00: start i Frederiksværk (ved Halsnæs Rådhus, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk)
Ca. 9.30: ved Spar-købmanden på kommunegrænsen mellem Halsnæs og Gribskov Kommune
Ca. 11.30: midten af Helsinge
Ca. 13.00: ved Tibberuphus (foreningen Tisvildevejen vil bl.a. sørge for at der bliver taget fin afsked med marchen i Gribskov Kommune)
Ca. Kl. 16.00: turen slutter ved Hillerød Rådhus (Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød)