You are currently viewing Garbolund og gåtur – når lokalt engagement og smuk natur går op i en højere enhed

Garbolund og gåtur – når lokalt engagement og smuk natur går op i en højere enhed

  • Post author:
  • Post category:NYHEDER

Lørdag den 29. oktober kombinerer vi igen gåturen med et besøg hos en af Gribskov Kommunes mange lokale producenter, denne gang er det lokalproduceret vin fra Garbolund vingård i Annisse.

Vingård, fællesskaber og overnatninger er bare nogle af de elementer man støder på, når man ankommer til Garbolund i Gl. Annisse.

Lørdag den 29. oktober kombinerer vi igen gåturen med et besøg hos en af Gribskov Kommunes mange lokale producenter.

Vineventyret Garbolund startede Jette Haugaard i 2003, da hun som ejer af gården købte 950 vinstokke og plantede dem på en skrående mark. I 2018 kom Rigmor Westh Baagøe og Bertel Baagøe med ombord og nu høster man præcis i disse dage de sidste druer fra de godt 8000 vinstokke det er blevet til over årene.

Rigmor Westh Baagøe er desuden ophavskvinde og initiativtager til Pilgrimsruten Tisvildevejen, den 80 km lange vandre rute fra Esrum Kloster til Tisvildeleje, gennem landsbyer og landskaber. Det blive et lille stykke af den vi begiver os ud på den 29.

”Vi synes jo at det her med at bringe mennesker sammen og ud i naturen i skøn forening med lokal producerende lækkerier taler lige i vores tankegang, i det arbejde vi laver her på Garbolund. Vi dyrker, høster og producere lokalt og det man får på vores vin er jo smagen af Annisse og omegn. Idéen med at tage vinen med ud og tilbage i naturen er så fin, og jeg er sikker på at det både forstærker smagen og oplevelsen” siger Rigmor Westh Baagøe.

Projektleder i Gribskov Går Sammen og gå-vært på turen Jane Sunesen, er også begejstret for at få smagen af lokalt høstet afgrøder med ud i naturen. “På en eller anden måde så sluttes ringen på en ret fin måde, når vi bevæger os til fods ud i naturen omkring der, hvor afgrøderne kommer fra og har rod. Jeg er sikker på at vinen fra Garbolund også har fået næring og “smag” af vandet fra Arresø, kornmarken ved Ramløse og bierne fra Bakkelandet, så når vi går gennem landskabet må vi gerne have det i tankerne, at tingene er forbundet, siger Jane Sunesen”

 

Kom med på gåturen med vinsmagning – det er ganske gratis

Vi mødes kl. 13.00 på Garbolund, Helsingevej 7, Gl. Annisse, 3200 Helsinge, her starter vi med at smage på Orangevinen fra 2021, som er en skøn vin der både smager og dufter af sommer og vækker helt sikker gode minder.

Herefter kl. 13.15 begiver vi os afsted på gåturen og i rygsækken har vi en let rødvin af Carbernet Cantor fra 2020, den smager vi på når vi efter godt 4 km er nået frem til Arresø.

Når glasset er tomt, vender vi snuden hjemad og det forventes, at vi ca. Kl. 15.00 er retur på Garbolund, her får vi endnu en smagsprøve – denne gang lægger vi gane til Portvinen Hot Premium fra 2014/16.

Herefter har vi booket en rundvisning og fortælling om tankerne bag og visionen for stedet.

Cafeen på Garbolund er åben, og her man kan enten stille den lille sult med en lækker frokost eller kaffe og kage – den udgift står man selv for.


Det er gratis at gå med på turen og smage på de gode vine. Man skal ikke tilmelde sig, man møder bare op.

Man kan læse mere om tematuren på https://kort.gribskovgaarsammen.dk/