You are currently viewing Jule-gåtur i Tisvilde søndag den 11. december

Jule-gåtur i Tisvilde søndag den 11. december

  • Post author:
  • Post category:NYHEDER

Hjerteforeningen Gribskov inviterer sammen med Gribskov Går Sammen til en hyggelig jule-gåtur i Tisvilde 3. søndag i advent. Der kan vælges mellem tre forskellige distancer – den korte på ca. 5 km, den mellemste på ca. 8 km og den lange tur på ca. 12 km.

Alle tre ture starter ved Idrætshuset i Tisvilde (Tisvilde Bygade 35, 3220 Tisvildeleje).

For dem, der er friske på at gå den lange distance er der start kl. 9.00 ved Idrætshuset. Turene på 5 og 8 km starter kl. 10.00 – også ved Idrætshuset.

Når vi er færdige med gåturene og har fået friske røde kinder, ender vi alle tilbage ved Idrætshuset, hvor vi byder på gløgg og æbleskiver.

Efter gå-arrangementet vil der også være et gratis Giv Liv hjerteredderkursus – en 30 minutters intro i genoplivning. Kurset giver deltagerne en hel basal viden om genoplivning og brug af en hjertestarter.

Så kom med på tur den 3. søndag i advent, og tag endelig familie, venner eller naboen med. Måske kan du også samle lidt kogler, mos og andet fra skovbunden, der kan blive til nogle flotte juledekorationer.

Der vil også være mulighed for at få årets juletræ i hus, da frivillige fra Vejby IF står klar med juletræssalget.

Tilmeld dig via sms eller mail til Jens Dam fra Hjerteforeningen Gribskov, så vi har en ide om hvor meget gløgg og hvor mange æbleskiver, vi skal have klar efter turen:

Telefon: 26719445

Mail: j.dam@privat.dk