FIND DIT LOKALE GÅ-FÆLLESSKAB
Klik ind på kortet, og find et gå-fællesskab i nærheden af dig. Du kan vælge i de forskellige kriterier, så du finder det, der lige matcher dig.
Hvis du ønsker at starte et gå-fællesskab med et særligt fokus, kan du her prøve at afsøge, om der er andre interesserede, inden du arrangerer en tur. Det kan være, du har lyst til at tale om litteratur, mad eller børneopdragelse – der er mange ting, vi kan være fælles om.
DERFOR SKAL DU GÅ

Gang er en sund måde at være aktiv på. Når du går, styrker du nemlig både din krop og dit sind.
Regelmæssige gåture styrker desuden dine muskler i kroppen.
– Og så er gang for ALLE!

Der er også meget, der peger på, at man bliver gladere af at gå regelmæssigt, og så er gang også godt mod stress.
Har du en travl hverdag, hvor der ikke er plads til faste aftaler mandag og onsdag kl. 19, så er gåturen en helt perfekt motionsform til dig.

Sætter du tempoet op indimellem eller går i kuperet terræn, kan du også sagtens forbedre din kondition på en gåtur.
Du kan snøre traveskoene, når du vil, og du kan både gå alene eller med andre.
SÅDAN KOMMER DU I GANG
Du kan her på siden via kortet finde et gå-fællesskab, der gerne vil have dig med ud på en gåtur. Find et område eller en dato, der passer dig, og så skal du bare møde op, og så er du igang.
Når du har fundet et gå-fællesskab, der passer til dig, kan du i gå-fællesskabets Facebook-gruppe tilkendegive, at du deltager.
Du kan også skrive eller ringe til gå-værten, hvis du har spørgsmål inden gåturen. Og ellers er det bare med at snøre skoene, hoppe i noget tøj, som passer til vejret, og så afsted. Gå-værten er forberedt på, ar du dukker på og er god til at tage i mod nye deltagere.
Det er en god idé at lade gå-værten vide, hvis du har nogle begrænsninger, eller der er hensyn, som vedkommende skal tage. Så får alle den bedste oplevelse af dagen. Rigtig god tur!

ANBEFALINGER TIL TURE

Ruter i Søborg
Ved Søborg finder du to forskellige ture.
Turen ved Søborg Slotshave, Slotsruin og Landsby er 2,6 km., mens turen ved Søborg, by, slot, Kongshave og Sø er 4,6 km. lang.

Ruter i Græsted
Ved Græsted finder du to forskellige ture.
Turen i Græsted Hegn er 2,6 km, mens Boserup ruten er 6,0 km. lang.

Ruter i Tisvildeleje
Ved Tisvildeleje finder du to forskellige ture.
Fra Skovporten og forbi Kong Hans høj og langs skovkanten hjem er 3,06 km, turen fra Tibirke Kirke – rundt om bakkerne – til udsigten og gennem skoven hjem er 4,85 km. lang.

Ruter i Halsnæs
Ved Halsnæs finder du tre forskellige ture.
Ullerup Skov – den nye og den gamle er 3 km, turen ved Frederiksværk Havn og hovedet på hanen er 5 km, mens turen ved Ølsted og Sydstaterne er 7 km. lang.

Ruter ved Mårum
Ved Mårum finder du tre forskellige ture. Kistrup turen er 2 km., turen ved Kildemosesøen er 4,1 km., mens turen fra Mårum Station og ind i skoven er 7,8 km. lang.

Oplev Tibirke Kirke, Oldtidsvejen, Ellemosen, Udsigten og Tibirke Bakker
Tag på en vidunderlig vandretur på cirka 14 kilometer med start og slut ved Tisvilde Strandhotel.

Kystvagtstien via Troldeskoven til Strandhotellet
Skøn vandretur på cirka 10 kilometer med start og slut ved Tisvilde Strandhotel.

På tur i Tibirkebakker
Vi gik en tur på 10 km i Tibirke Bakker og Tisvilde Hegn. Det var en smuk tur med et skønt, kuperet landskab.

Nordkyststien: Tisvildeleje-Gilleleje
Turen fra Godhavn station til Gilleleje station er på knap 20 km og tager godt 4,5 time. En skøn tur i flot terræn.